Gymnasieelever over hele landet er i disse dage på barrikaderne, fordi deres lærere hævder, at regeringen samlet vil skære 350 millioner kroner på gymnasieområdet næste år. Nedskæringer som vil gå ud over undervisningen. Undervisningsminister Bertel Haarder (V) har hårdnakket afvist, at der er tale om besparelser. Talkrigen brød ud i lys lue, efter finansloven blev vedtaget i sidste uge, hvor samtlige statens udgifter for næste år blev fastlagt.

Men årsagen til striden skal findes tilbage i 2003, hvor den nye gymnasiereform blev vedtaget med et bredt flertal i Folketinget. Partierne bag aftalen blev nemlig enige om, at reformen ikke måtte koste gymnasierne en krone i ekstraudgifter ? den såkaldte udgiftsneutralitet.

Det har hidtil været amterne, som har drevet og finansieret gymnasierne. Men i forbindelse med at amterne nedlægges 1. januar 2007, bliver gymnasierne selvejende under staten.

I den forbindelse får gymnasierne en række udgifter, som lærerne mener, at staten ikke kompenserer dem tilstrækkeligt for.

Fra 2008 begynder gymnasierne at få penge per elev efter den såkaldte taxameterordning. Samtidig stiger antallet af gymnasieelever med omkring 4.000 elever næste år. Regeringen ønsker, at finansiere hver enkelt af disse elever med 49.000 kroner, mens lærerne kræver minimum 74.000 kroner per elev. Forskellen er på disse to tal er, at gymnasielærerne regner med tal fra 2003, mens Bertel Haarder regner med amternes tal fra 2006. Det får gymnasielærerne til at beskylde ministeren for forligsbrud. Ministeren forsvarer sig med, at han blot viderefører amternes budgettal fra 2006 for at få det mest realistiske billede af gymnasiernes økonomi og i øvrigt kompenserer for forskellen på de to tal med 228 millioner kroner på finansloven.

Først frygtede både gymnasierektorer og lærere besparelser, men efter et møde med Bertel Haarder i fredags, blev rektorernes formand, Peter Kuhlman, overbevidst om, at gymnasierne samlet set ikke mister penge. Rektorerne havde ikke »opdaget« alle pengene, der var afsat til gymnasierne på finansloven. Lærerne står nu alene med påstanden om besparelserne, mens strejkerne fortsætter.

Nu ender sagen i Uddannelsesudvalget, hvor forligspartierne skal tage stilling til, om det er Bertel Haarder eller lærerne, der har ret.