Ifølge Danica Pension kan det koste dig knap en kvart million kroner, hvis du bliver så gammel, som forventningerne er.
Ifølge Danmarks Statistik er den gennemsnitlige levealder over de seneste 20 år nemlig steget med to år.
Og med de to ekstra år vurderer Danica Pension, at det vil kræve en ekstra opsparing på 248.000 kroner for at opretholde samme årlige indkomst gennem hele livet.
Overfor Ekstra Bladet anbefaler Danica Pensions cheføkonom, Mads Moberg Reumert, at man tidligt begynder at øge sin opsparing for at imødekomme den stigende levealder.
- Jo tidligere man kommer i gang med den ekstra opsparing, jo lettere er det, siger Mads Moberg Reumert til avisen.
I 2004 var det nødvendigt med en opsparing på 1,927 millioner kroner, men i dag er tallet steget til 2,175 millioner kroner. Ergo skal du finde 248.000 kroner for at opretholde den samme årlige indkomst gennem hele livet.
ATP har lavet en levetidsmodel. Se her hvor gammel du kan forvente at blive