I aften bliver spændingen udløst, når TV 3 sender det sidste afsnit af Robinson Ekspeditionen, og værten Jakob Kjeldbjerg mener selv, at den sejeste vinder blandt Robinson-finalisterne er fundet.
500.000 danskere har uge efter uge fulgt med i Robinson Ekspeditionen, og i aften bliver vinderen kåret.
"Personen, der i aften står tilbage med trofæet, er absolut den sejeste. Han/hun har kæmpet gennem alle 44 dage, og det er en fortjent vinder," siger Jakob Kjeldbjerg til B.T.
Deltagerne har i løbet af de 13 uger, de har befundet sig på øen, haft mange diskussioner om værdighed, men for ekspeditionens vært er den stærkeste og bedste deltager den, der står tilbage med trofæet og har formået at spille spillet.