Jens Lunde (økonom, red.) har i hele sit voksne liv arbejdet målbevidst for at skræmme politikerne væk fra at beskatte de velhavendes arbejdsfrie gevinster på boliger.Lige siden jeg gik på polit-studiet med ham på universitet i 1970 erne, har han uden ophør udsendt redegørelser for, hvor skrækkeligt boligejerne har det.
Han har – som i Nyhedsavisen tirsdag – uden undtagelse profeteret flere tvangsauktioner, enten lige nu eller om lidt. Uanset at boligejerne aldrig har været rigere end gennem de sidste mange år.
Det ville være en dejlig afveksling, hvis han analyserede lidt på de enorme skattefrie gevinster, boligejerne – og især dem med de store huse og lejligheder – har hevet hjem i de senere år, i stedet for altid at spille rollen som højrepolitisk jammerkommode!