I 2002 blev den trukket ud af markedet. Men nu er Rød Tuborg - efter pres fra ølentusiaster og forbrugere - tilbage.
Mandag fik en række udvalgte barer og cafeer besøg af ølkuske på vogne belæsset med den røde humle. Og fra 14. maj er den også på flaske i butikkerne, oplyser TV 2 Finans.
Rød Tuborg var den første øl fra Tuborg, som danskerne fik at smage. Det skete tilbage i 1875. Dengang hed den Tuborg Lager Øl, men blev rød i 1932.