Trods et massivt politiopbud lykkedes det mandag demonstranter at slukke faklen med den olympiske ild i Paris, rapporterer det internationale nyhedsbureau AP.
Dermed lykkedes det angreb på det kinesiske OL-værtsskab, som mislykkedes i London søndag.
Omkring 3000 politifolk var ellers på gaden i Paris for netop at forhindre, at ilden blev slukket. Arrangørerne fik først på eftermiddagen ild i faklen igen og fakkelstafetten kunne derefter fortsætte, rapporterer nyhedsbureauerne fra Paris.
Faklen med den olympiske ild er på vej den hidtil største tur
verden rundt inden afholdelsen af OL i Beijing i 2008 - en tur på i alt 137.000 kilometer gennem 20 lande.
Verden over vokser vreden mod det kinesiske værtsskab på grund af landets gentagne brud på menneskerettighederne og hårdhændede metoder i Tibet.