Så er der godt nyt til alle dem, der elsker at se Tour de France-feltet kæmpe sig op over den ene bjergtop efter den anden.
Den nye Tour-rute blev offentliggjort i dag, en rute der især favoriserer bjergrytterne. Ruten i 2011 byder på fire afslutninger på bjergtoppe, hvoraf den ene er på det legendariske bjerg Alpe d'Huez, der får comeback efter to års fravær fra Touren.
Derudover skal rytterne - ligesom sidste år - bestige det samme bjerg to gange. Denne gang er det Col du Galibier, der kan fejre 100 års fødselsdag i Touren.
En anden ting, som højst sandsynligt får bjergrytterne til at kippe begejstret med cykelhjelmen, er, at der kun skal køres enkeltstart én gang. Der er ikke nogen prolog, som ellers er guf for feltets tempo-specialister. Til gengæld er der igen i år en holdtidskørsel, som bliver skudt i gang på løbets anden etape.
Her er ruten:
2. juli: 1. etape, Passage du Gois - Mont des Alouettes, 191 kilometer
3. juli: 2. etape, Holdtidskørsel, Les Essarts - 23 kilometer
4. juli: 3. etape, Olonne sur Mer - Redon, 198 kilometer
5. juli: 4. etape, Lorient - Mur de Bretagne, 172 kilometer
6. juli: 5. etape, Carhaix - Cap Frehel, 158 kilometer
7. juli: 6. etape, Dinan - Lisieux, 226 kilometer
8. juli: 7. etape, Le Mans - Chateauroux, 215 kilometer
9. juli: 8. etape, Aigurande - Super Besse Sancy, 190 kilometer
10. juli: 9. etape, Issoire - Saint Flour, 208 kilometer
11. juli: Hviledag
12. juli: 10. etape, Aurillac - Carmaux, 161 kilometer
13. juli: 11. etape, Blaye les Mines - Lavaur, 168 kilometer
14. juli: 12. etape, Cugnaux - Luz Ardiden, 209 kilometer
15. juli: 13. etape, Pau - Lourdes, 156 kilometer
16. juli: 14. etape, St Gaudens - Plateau de Beille, 168 kilometer
17. juli: 15. etape, Limoux - Montpellier, 187 kilometer
18. juli: Hviledag
19. juli: 16. etape - St. Paul Trois Chateaux - Gap, 163 kilometer
20. juli: 17. etape, Gap - Pinerolo (Italien), 179 kilometer
21. juli: 18. etape, Pinerolo - Galibier Serre Chevalier, 189 kilometer
22. juli: 19. etape, Modane - Alpe d'Huez, 109 kilometer
23. juli: 20. etape, tidskørsel omkring Grenoble, 41 kilometer
24. juli: 21. etape, Creteil - Paris, 160 kilometer