Nu kan de ikke længere huske, hvorfor man ikke rydder op. I modsætning til ordensmenneskerne, der bare har det bedst i maven med orden, så er det et spørgsmål om liv og død for den militante, der ved, at man sparer dyrebare sekunder, når man ved præcis, hvor tingene er.
Du kan høre den militante stå bag dig og sukke, mens du desperat leder efter det stykke værktøj, han lige har bedt dig finde. Den militante kan slet ikke begribe, man kan være så længe om at finde noget.
Sådan undgår du diskussioner om rod med den militante:
Skal den militante dysses lidt ned og have forståelse for de mere rodede, kan man stikke lidt til deres svage punkt. Den militante er nemlig bedre til at rydde op end at smide ud. De pudser firmaets oldgamle fodboldpokaler og stiller dem på række, men stiller ikke spørgsmålstegn ved, om de egentlig skal stå der.