Han forsøgte at gennemføre sin takketale uden at bryde i gråd, men forgæves. Stemmen knækkede flere gange undervejs, mens han fremhævede alle de spillere og trænere, som han delte æren med.
Da Åge Hareide i sommeren 2020 blev slået til ridder af Dannebrog og endegyldigt satte punktum for sin tid som Danmarks landstræner, viste han lige nøjagtig den følsomhed, som mange værdsatte højt hos nordmanden.
En menneskelighed, der føltes jordnær og autentisk.
Men man skulle ikke tage fejl af, at Hareide også havde en ilter side, som prægede den mangeårige fodboldmand, der torsdag gik bort i en alder af 72 år efter et kortere sygdomsforløb.
Hareide havde et temperament, som både spillerne og pressen fik at føle, hvis tingene ikke gik helt som planlagt.
På samme tid var det udtryk for det konkurrencegen, der prægede sømandssønnen helt fra barndommen i Ulsteinvik. Han ville vinde - nærmest for enhver pris. Og tanken om at tabe kunne han næsten ikke rumme.
De kompromisløse egenskaber gjorde ham til en krumtap i forsvaret hjemme i Norge og hos Norwich og Manchester City i England.
På Norges landshold var han i mange år en central figur. Han spillede 50 landskampe over et årti fra 1976 til 1986, og i en af sine sidste satte han allerede sit første store aftryk på dansk landsholdshistorie.
Mod Danmark var nordmændene foran, men en stor fejlaflevering fra Hareide hjalp Danmark, som vandt opgøret 5-1 og kvalificerede sig til VM i Mexico.
Hareide gik direkte over i trænergerningen og fik med egne ord lidt bedre styr på temperamentet, som tiden gik.
- Du dummer dig bare, når du bliver temperamentsfuld. Nogle gange har jeg undskyldt for, at jeg har været lidt for hård, sagde han i en TV 2-dokumentar.
Han vandt en pokaltitel med Molde og blev svensk mester med Helsingborg, før han drog til Brøndby og lærte danskerne at kende første gang.
Han skulle vænne sig til danskernes ironi og spillernes tendens til at træffe egne beslutninger, fortalte han siden i et interview med Ud & Se.
Men Hareide fik styr på det blå-gule hold og var godt på vej mod et dansk mesterskab, da han i 2002 forlod klubben få spillerunder før tid.
I 2016 vendte han tilbage til Danmark med stor succes som afløser for Morten Olsen på landstrænerposten.
Selv om den pragmatiske spillestil delte vandene i befolkningen, havde Hareide resultaterne med sig. Med Christian Eriksen som det altoverskyggende omdrejningspunkt kvalificerede han Danmark til VM, hvor Kroatien smed danskerne ud i ottendedelsfinalen.
Nordmanden skaffede også danskerne adgang til EM, men da coronapandemien udsatte det til 2021, nåede Hareides kontrakt at løbe ud.
Forinden havde DBU nemlig udpeget Åge Hareides afløser, og Kasper Hjulmand overtog derfor trænersædet til slutrunden. En beslutning, der gjorde afskeden med nordmanden noget kølig.
Overvejelserne om karrierestop ramte ham flere gange. I 2021 bebudede han, at han i Rosenborg var i gang med sit sidste trænerjob. Men tanken om at få et hold til at funkle som en enhed blev ved med at lokke ham tilbage, og før det endegyldigt var slut, nåede han også at få ansvaret i Malmö og for Islands landshold.
I 2024 gik den ikke længere. Knæet drillede, og Hareide fik i stedet mere tid med konen Annbjørg, børnene Bendik og Anne Henrikke og børnebørnene frem til sin død.
/ritzau/