Er du bilentusiast eller mangler du bare et godt scoretricks, så tjek lige annoncen længere nede i artiklen.
Nu har du nemlig mulighed for at få fingrene i en helt speciel bil, der nok skal give dig ekstra opmærksomhed på de danske landeveje.
Den "British Racing Green"-farvede Lotus Excel SE fra 1983 har ikke kun tidligere tilhørt prins Joachim.
Den har også været med prinsen i Hong Kong, hvor Joachim som bekendt mødte grevinde Alexandra.
Det er bilbasen.dk, der har den eksklusive bil til salg - og prisen er bare 129.000 kroner.
Men så får du altså også et køretøj med royalt slid og bare noteret for 85.000 kilometer.
Lige her kan du se selve annoncen på bilbasen.dk.
Annoncen med den smukke Lotus Excel SE. Bilbasen.dk.
Prins Joachim solgte selv bilen tilbage i 2002 efter at have kørt blot 3200 kilometer i den.
Siden har den ifølge Bilbasen stået opbevaret ved en dansk bilsamler.
Bilen bliver selvfølgelig præsenteret som "ugens fund"på siden, selv om den nok ikke deler kendisgrad med "fætteren" Lotus Esprit, der jo medvirkede i både "Pretty Woman" og "James Bond".