Den journalistiske kvalitet i DR dokumentaren Den Hemmelige Krig , der i december sidste år ramte mediefladerne i Danmark, er helt i orden.
Den konklusion kommer et uvildigt undersøgelsesorgan med, efter at have gennemgået dokumentationen for filmens påstande om, at regeringen håndterede krigen i Afghanistan meget kritisabelt.
Filmen - og dens instruktør Christoffer Guldbrandsen - blev efter premieren i december sidste år skarpt kritiseret af både regeringen, Nyhedsavisen og andre medier for at indeholde urigtige oplysninger og fordrejninger af kilders udtalelser. Kritikerne mente blandt andet, at DRs troværdighed var brudt.
I april iværksatte journalisternes fagblad Journalisten og Center for Journalistik på Syddansk Universitet derfor en uvildig undersøgelse af filmens journalistiske kvalitet, som nu er færdig. Hovedkonklusionerne i undersøgelsen er, at der ikke er noget i Forsvarsministeriet, Statsministeriets eller Nyhedsavisens kritik, der afgørende svækker Guldbrandsens dokumentation. Den bygger sig nemlig på dens slags indicier, man kan forvente af en journalistisk dokumentarfilm, mener panelet.
Skuffende, lyder reaktionen fra Nyhedsavisens chefredaktør, David Trads.
- Det, som der er dybt problematisk med denne undersøgelse er, at den ikke kan se skoven for bare træer. Filmen rejser en anklage mod de danske soldater og den danske regering, som går på, at de danske soldater rutinemæssigt udleverede fanger og rutinemæssigt udsatte dem for tortur. Disse to ting dokumenteres ikke i den her film, og derfor er det ubegribeligt, at man fra undersøgelsesgruppens side ikke kan se det, siger David Trads om undersøgelsen.
Undersøgelsen påpeger godt nok, at der ikke er nogen dokumentation for, at overleveringen af fanger skulle være sket rutinemæssigt, sådan som Guldbrandsen lægger op til. Men alligevel er hovedkonklusionen, at filmen lever op til de standarder vedrørende korrekte oplysninger, der kan forventes i en dokumentarfilm af denne type .
Undersøgelsen konkluderer endvidere, at der er tilstrækkelig med dokumentation for at betvivle, at de danske soldater kun udleverede fanger til amerikanske soldater to gange, sådan som forsvarsministeriet officielt meddelte.
- Den er uhørt politisk. De gætter på, hvad regeringen har ment. De gætter på Nyhedsavisens motiver, og de har ikke engang ikke spurgt os. Det er meget mærkeligt, tilføjer han.
I undersøgelsen bliver Nyhedsavisens kritiseret for ikke at kunne forstå godt nok engelsk. Hvad mener du om den kritik?
- Den er så tyndbenet, at jeg har svært ved at tage det alvorligt. Jeg stiller gerne op til en diskussion med disse mennesker på engelsk, siger David Trads.
Undersøgelsen er klausuleret til først at må offentliggøres onsdag kl. 12.00. Hvorfor bryder Nyhedsavisens klausulen?
- Fordi er vi er journalister, og når vi får tilsendt en oplysning, som vi tror, at læserne har interesse i, så giver vi læserne den oplysning med det samme. Derudover har vi ikke bedt om at få undersøgelsen tilsendt.
Med undersøgelsen er sagen langt fra slut.
- Jeg har til aften meddelt rektoren på Syddansk Universitet, at vi agter at klage til de nævn, der tager sig af videnskabelige uredelighed. I forordet takker man Danmarks Radio for velvillig assistance – men man har ikke spurgt Nyhedsavisen, siger David Trads.
Læs undersøgelsen her