Af Per Thiemann, peth@avisen.dk
Det meste er veldokumenteret – men ikke filmens bærende påstand om, at danske soldater overdrog fanger til amerikansk tortur. Sådan lyder konklusionen på en uvildig rapport om dokumentarfilmen Den Hemmelige Krig .
Filmen udløste fra sin premiere 4. december 2006 en heftig debat om, hvorvidt dens påstande holder vand. Filmen fremlægger en række påstande om, at den danske deltagelse i krigen i Afghanistan er ulovlig eller kritisabel.
Regeringen og en række medier med Nyhedsavisen i spidsen stillede kritiske spørgsmål til filmens dokumentation. Det har fået journalisternes fagblad, Journalisten, og Syddansk Universitet til at lave en uvildig undersøgelse, som nu er færdig.
Tvivlsomme påstande
Undersøgelsens formål er at fastslå, om der er dokumentation nok til at rejse påstandene – ikke om påstandene er korrekte.
Filmens bærende påstand er, at de fanger, som danske soldater overdrog til amerikanerne, kunne være blevet udsat for tortur i Afghanistan eller senere, når de blev overført til Guantánamo-basen på Cuba. Undersøgelsen fastslår, at filmen ikke fremlægger nogen dokumentation for, at det er særlig sandsynligt, at de tilbageholdte blev udsat for tortur eller overført til Guantánamo.
Der er dog dokumentation for, at fangerne sandsynligvis ikke blev behandlet i overensstemmelse med alle Genève-konventionerne, da de blev overladt i amerikansk varetægt.
Undersøgelsesgruppen undrer sig over, at instruktør Christoffer Guldbrandsen i filmens indledning gør netop påstanden om tortur til filmens bærende påstand, når filmen ikke kan dokumentere påstanden.
Naturlig debat
Og så kalder ekspertgruppen indledningen for »problematisk«, når den sammenholdes med filmens afslutning, hvor en ekspert påstår, at der er grundlag for at rejse rigsretssag mod statsministeren. Seerne kan nemlig let få den opfattelse, at torturpåstanden er en del af grundlaget for en eventuel rigsretsag.
Flere af filmens andre påstande er derimod veldokumenterede, fastslår rapporten. Guldbrandsens indicier er dokumenteret på en måde, som man kan forvente af en journalistisk dokumentarfilm.
Der er ikke noget i den kritik af filmen, som blandt andet er rejst af Forsvarsministeriet og Nyhedsavisen, der afgørende har svækket filmens dokumentation, »som i vid udstrækning baserer sig på indicier og ikke håndfaste beviser«, lyder det i undersøgelsen. Undersøgelsen tilføjer, at den efterfølgende debat om, hvorvidt filmens indicier holder vand, er helt naturlig.