Da Twitter-kontoen Stem Feed forleden postede et billede af luftfartøjet “Airlander 10” skabte det - måske ikke så overraskende - en del røre på internettet.
Tweetet fra Stem Feed, som beskæftiger sig med ingeniørarbejde, er siden mandag blevet delt tusindvis af gange, og at dømme ud af fra kommentarerne er det de færreste, der ikke ser en numse.
- Jeg hader min hjerne, skriver en bruger eksempelvis.
Flere fremhæver også pladen, som er placeret på et sted, der er med til at fremhæve ligheden.
Hybrid-fartøjet, som fungerer som halvt fly og halvt luftskib. er udviklet af det britiske luftfartsselskab Hybrid Air Vehicles, og fartøjet skabte allerede røre, da det blev lanceret i 2016. Dengang fik det ganske hurtigt øgenavnet “Den flyvende numse”.
Trods det lidt tunge udseende er den 90 meter lange "Airlander 10" lettere end et normalt luftskib. Samtidig er den designet til at bruge mindre brændstof end et fly og være i stand til at kunne transportere mere end et konventionelt luftskib.
Se video af fartøjet her: