Interessen for Filminstituttets mange film er særligt steget efter den danske digter Inger Christensens død. Mange var nemlig interesserede i at se filmen 'Inger Christensen - cikaderne findes', men som omkring 2.500 andre film var den ikke tilgængelig på dvd eller nettet.
"Det er en skandale, at man finansierer produktionen af en film med statslige midler for derefter at lægge den på hylden. Det svarer til, at Inger Christensen bøger ikke var tilgængelige ved hendes død, og det er jo fuldkommen utænkeligt," fortæller producent Christian Braad Thomsen til Politiken.
Filminstituttet er finansieret af staten og dermed skatteyderne, så derfor er det problematisk, at filmene ikke er tilgængelige for folket. Dog har instiuttet planer om at lægge 100 af de ældre film ud på Filmstriben om året. Filmstriben giver skoler og biblioteker digital adgang til Filminstituttets film.