Storbritanniens tidligere premierminister Margaret Thatcher døde mandag efter et hjertetilfælde. Hun blev 87 år.
Margaret Hilda Roberts kom til verden den 13. oktober 1925 på førstesalen af sin fars købmandsforretning i den lille købstad Grantham i Midtengland.
Ingen havde dengang forestillet sig, at denne købmandsdatter skulle blive sit lands første kvindelige premierminister, og vel nok sit århundreds mest markante, hvis man ser bort fra hendes konservative partifælle, den legendariske Winston Churchill.
Margaret Thatcher, som hun kom til at hedde efter ægteskabet med Denis Thatcher i 1951, var Storbritanniens premierminister i godt 11 år.
Fra 1979 til 1990 regerede hun Det Forenede Kongerige med en sådan egenrådig, stålsat og kompromisløs facon, at "Røde Stjerne", organet for Sovjetunionens forsvarsministerium, gav hende navnet "Jernladyen".
Det samme Sovjetunionen, hvis fald hun og hendes måske tætteste politiske allierede, USA's daværende præsident Ronald Reagan, var med til at fremskynde med deres indædt antisocialistiske udenrigspolitik.
Det var et Storbritannien i akut, økonomisk krise, som Thatcher overtog ledelsen af, da hun besejrede Labour-premierministeren James Callaghan ved valget i 1979.
Hun satte ind med en hestekur, der havde alle ingredienserne af den politik, der siden skulle blive kendt som thatcherisme.
Hun sænkede indkomstskatterne, men hævede forbrugsskatterne. De offentlige udgifter blev kraftigt beskåret. Privatiseringen af statslige foretagender greb om sig. Fagforeningerne blev stækket. Men arbejdsløsheden fortsatte med at stige.
Trods den upopulære økonomiske politik vandt Thatcher en jordskredssejr ved valget i 1983. Dette skyldtes ikke mindst den popularitet, hun alligevel sikrede sig, efter at hun året forinden var gået i krig med Argentina over ejerskabet til Falklandsøerne i det sydlige Atlanterhav.
Thatcher havde vundet krigen mod Argentinas militærjunta. "Jernladyen" havde her været lige så ubøjelig, som hun havde været over for undergrundsbevægelsen IRA i Nordirland, over for EU og over for fagbevægelsen i hele Storbritannien.
Margaret Thatcher vandt sin tredje valgsejr i 1987, men begyndte nu for alvor at miste popularitet på grund af den økonomiske tilbagegang og indførelsen af særskatten poll tax.
Til sidst vendte selv de konservative partifæller sig mod hende, og i november 1990 trak hun sig under et kampvalg om formandsposten i partiet. Posten som premierminister blev overtaget af John Major.
Margaret Thatcher var i sine sidste leveår en skygge af sig selv. Hun blev ramt af flere hjerneblødninger og led af senildemens.
"Hun har ingen korttidshukommelse tilbage, hvilket er aldeles tragisk", sagde Thatchers tidligere pressechef sir Bernhard Ingham i 2007. Det, Margaret Thatcher huskede bedst, forklarede datteren Carol, var sine 11 år som Storbritanniens premierminister.
Thatchers mand, Denis Thatcher, døde i juni 2003.
På trods af Thatchers svage tilstand insisterede hun i 2010 på at drikke the med Storbritanniens nye konservative premierminister David Cameron i Downing Street. Det var sidste gang, at offentligheden så "Jernladyen".
I 2011 filmatiserede Phyllida Lloyd Thatchers regeringsperiode i storfilmen "The Iron Lady". Meryl Streeps portræt af den stålsatte premierminister sikrede skuespilleren en Oscar.
/ritzau/