De britiske vælgere går torsdag til en historisk folkeafstemning for at afgøre, om Storbritannien skal blive i EU eller forlade det kriseramte samarbejde efter 43 års medlemskab.
Briterne er splittede i to næsten lige store lejre, men uanset hvem der vinder, vil Europa blive forandret, når vælgernes ønske i den britiske gyserafstemning bagefter skal føres ud i livet.
Et farvel vil kaste EU ud i nye kriser, mere modstand og måske også udløse nye folkeafstemninger, hvor flere lande skal tage stilling til, om de vil følge briterne ud.
Vælger briterne at blive, er kursen sat mod flere reformer af det omsiggribende EU-samarbejde, og det bliver heller ikke let.
I Bruxelles har stemningen længe været trykket over en mulig britisk exit, der kan føre EU ud i en endnu dybere nedtur og sætte mere fart på den synkende opbakning fra de befolkninger, som samarbejdet ellers skal tjene.
Det vil være et spring ud i mørket, og ingen ved på forhånd, hvor og hvornår det ender, hvis verdens femtestørste økonomi som det første land nogensinde vælger at forlade de 27 andre medlemmer af EU.
Professor Iain Begg fra det europæiske institut på London School of Economics siger, at det vil give helt ny medvind til EU-modstanden rundt omkring i Europa, hvis 64 millioner briter siger farvel.
- Det vil være som garn, der bliver trevlet op. Det vil have en hel stribe konsekvenser, som ikke er gået op for alle endnu, siger han.
Hvis briterne omvendt ender med at stemme for at blive, vil det i første omgang udløse dyb lettelse over, at det er lykkedes at holde sammen på EU trods mange års kriser og modvind i befolkningerne.
Men "det vil heller ikke være fantastiske nyheder", siger Stefan Lehne, der er EU-analytiker ved tænketanken Carnegie Europe i Bruxelles.
- Flertallet vil formentlig være spinkelt, og dem, der vil ud, vil have tabt et slag, men de vil fortsætte krigen, siger Stefan Lehne.
Men et ja til at blive vil betyde, at EU straks går i gang med at gennemføre de reformer af samarbejdet, som premierminister David Cameron fik forhandlet sig frem til på et EU-topmøde i februar.
Danmark vil med statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) ord glæde sig over, at "fornuftens stemme" bliver i EU, hvor Cameron med et ja i ryggen på forhånd lover at arbejde for endnu flere EU-reformer.
Men alle de britiske reformer bortfalder, hvis det hele ender med et historisk nederlag for EU-samarbejdet.
- Så vil EU miste politisk opbakning og ambitioner og gå ind i en lang periode med stagnation - i bedste fald. Det kan også føre til en stadig løsere union, siger Stefan Lehne.
Advarslerne har været voldsomme under den hårde valgkamp, og briterne er blevet advaret om "en større negativ chokeffekt", mens regeringen har varslet et nødbudget med skatteforhøjelser og nedskæringer, hvis Storbritannien stemmer sig ud af EU.
Men de argumenter preller ifølge meningsmålinger af på omkring halvdelen af vælgerne, der torsdag vil stemme for at forlade EU-samarbejdet.
Londons tidligere borgmester og EU-modstander Boris Johnson siger, at man undervurderer briterne, hvis man ikke tror, at de kan klare sig uden EU.
- Vi tror på vores land. Lad os tage kontrollen tilbage og stemme os ud, siger han.
/ritzau/