Den amerikanske skuespiller George Segal, hvis lange film- og tv-karriere strakte sig fra 1960'erne og frem til i dag, er død i en alder af 87 år.
Det oplyser Segals kone, Sonia, til underholdningsmediet Deadline tirsdag amerikansk tid.
George Segal døde ifølge sin hustru i Santa Rosa i Californien af komplikationer efter en bypassoperation.
Segal er mest kendt for sin rolle i filmen "Hvem er bange for Virginia Woolf?" fra 1966, som han også blev nomineret til en Oscar for som Bedste Mandlige Birolle.
Her spillede han en ung professor i filmen sammen med megastjernerne Richard Burton og Elizabeth Taylor.
Segals død falder desuden sammen med tiårsdagen for Elizabeth Taylors dødsfald.
Yngre seere vil måske kende George Segal som bedstefar Pops i tv-serien "The Goldbergs".
Serien fra 2013 kører stadig i dag, og serieskaberen skriver på Twitter, at "vi i dag mistede en legende".
- Det var en ære at være en lille del af George Segals fantastiske liv. Skæbnen ville, at jeg fik valgt den perfekte person til at spille Pops.
- Ligesom min egen bedstefar var George et barn ind i hjertet med en magisk gnist, skriver serieskaberen Adam Goldberg på Twitter.
Segal vandt desuden en Golden Globe-pris for sin rolle i filmen "En pikant affære" fra 1973, mens han også havde roller i de nyere film "2012" og "Love and Other Drugs".
Ud over at være skuespiller spillede Segal banjo gennem hele sit liv og optrådte desuden med sit eget jazzband.
George Segal efterlader sig ud over sin kone to børn.
/ritzau/AFP
/ritzau/AFP
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.