Fire Greenpeace-aktivister kommer til at fejre både jul og nytår i brummen bag danske tremmer.
Derfor vil aktivister fra Greenpeace i eftermiddag demonstrere ved den danske ambassade i Madrid. De er nemlig godt og grundigt trætte af den fortsatte fængsling af fire Greenpeace-aktivister, der trængt ind til Dronningens gallamiddag under klimatopmødet.
"Vi har fire demonstranter, som skal tilbringe julen og nytåret i fængsel, selv om de gjorde meget lidt i en fuldstændig fredelig aktion," siger talsmand for Greenpeace i Europa, Mark Breddy til dr.dk.
Han siger, at også gaderne i Belgien og Frankrig vil give genlyd af demonstranternes bøn i de kommende dage.