Her til morgen og nogle timer frem vil den ene karavane efter den anden af store lastbiler tage plads omkring vores regeringsbygning, efter de har kørt i kolonne fra Avedøre.
Kollonekørslen sker i protest mod en ny aftale mellem regeringen og samtlige partier på venstrefløjen.
Den gør det blandt andet dyrere for vognmænd at have deres chauffører kørende i benzin- og dieseldrevne lastbiler på de danske veje.
Tiltaget er ment som et godt og stort skridt i retning af den grønne omstilling.
Politiet er mødt talstærkt op for at redigere trafikken udenom. Foto: Presse-fotos.dk
I 2030 vil det koste omkring 1,3 kroner per kilometer i gennemsnit for konventionelle lastbiler, der for eksempel kører på benzin eller diesel. Modsat vil det koste omkring 0,2 kroner ekstra per kilometer for en nulemissionslastbiler, såsom el-lastbiler.
Med aftalen forventes reduktioner på 0,3 millioner ton CO2 i 2025 og 0,4 millioner ton i 2030.
Kritikere mener dog, at tiltaget gør det umuligt for vognmænd, da el-lastbiler for det første er meget dyre og meget få. Ydermere er der slet ikke infrastruktur til opladning af el-lastbiler endnu.
Der forventes at blive fuldstændig proppet med lastbiler i dag i gaderne omkring Christiansborg. Foto: Presse-fotos.dk