Kampklædt politi bevæbnet med peberspray og knipler er stødt sammen med demonstranter i Hongkong tirsdag aften lokal tid.
Demonstranterne er vrede over, at civilklædt politi foretog anholdelser i indkøbscentret Harbour City i et af Hongkongs mest populære shoppingområder.
Hongkongs mange indkøbscentre er ofte skueplads for de demonstrationer, der nu har varet over et halvt år.
I den seneste måned har der været relativt roligt. Men på nettet har der i de seneste dage lydt flere opfordringer til at deltage i spontane demonstrationer i shoppingområderne hen over jul og nytår.
Den opfordring fulgte hundredvis af sortklædte demonstranter i Harbour City, der tirsdag aften råbte slagord mod den Kina-venlige regering.
Situationen blev spændt, da demonstranterne opdagede en gruppe civilklædte betjente, som de omringede.
Det civilklædte politi foretog flere anholdelser, hvilket fik demonstranterne til at smide kasteskyts efter dem.
Kort efter ankom kampklædt politi for at sprede demonstranterne. En betjent rettede sin pistol mod demonstranterne, og butikspersonalet fik travlt med at rulle skodderne ned, rapporterer nyhedsbureauet AFP's udsendte på stedet.
Mindst tre andre steder i Hongkong var der spontane demonstrationer tirsdag aften lokal tid.
De mere end seks måneder med demonstrationer har haft en økonomisk indflydelse på Hongkong, der i forvejen mærkede effekten af USA og Kinas handelskrig.
/ritzau/AFP
/ritzau/AFP
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.