De 257 personer, der tidligere på dagen blev tilbageholdt af politiet, bliver løsladt igen.
Fra kl. 18.31 søndag aften begyndte politiet at løslade de tilbageholdte aktivister. Det vil de blive i mindre grupper og kørt til nærliggende S-togsstationer, hvor de kan komme videre fra. De 239 af de tilbageholdte var deltagere i den meget omtalte demonstration på Østerbro, mens resten blev anholdt andre steder i byen.
14 af dem får dog lov at blive i politiets varetægt lidt endnu, og de vil blive sigtet for lovovertrædelser af forskellig art. De fleste af dem for vold mod politiet narkotikabesiddelse og våbenbesiddelse. Det oplyser pressetalsmand fra politiet Lars Christian Borg til Nyhedsbureauet Newspaq.
Mens de 257, der blev anholdt i dag, sad i det intermistiske fængsel på Retortvej i Valby, kom en gruppe aktivister til fængslet og afholdte en fredelig demonstration. Politiet vurderer, at der var ca. 200.