Bare fordi man er 47 år betyder det ikke, at man er for gammel til at posere i bikini - eller til at lægge billeder af det op på Twitter.
Det mente Demi Moore i hvert fald, da hun i weekenden valgte at fotografere sit eget spejlbillede med sin iPhone for derefter at dele billederne på det sociale netværk.
Både Demi Moore og manden Ashton Kutcher er begge kendt for at være ivrige 'tweetere'.
Det faktum slog Ashton Kutcher fast sidste år, da han fotograferede sin bedre halvdel kun iført undertøj, mens hun kiggede væk.
"Schh, ikke sige noget til konen," skrev han på sin Twitter-profil, hvor han lagde billedet op.
Demi Moore og Ashton Kutcher blev gift i 2005.