Det er endnu ikke lykkedes at finde den 86-årig demente Einar.
Einar gik i ukendt retning fra plejehjemmet torsdag sidst på aftenen.
Ifølge Nordsjællands Politis efterlysning gik han fra plejehjemmet ved Trongårdsbakken i Vejby klokken 23.30.
Einar beskrives som 175 til 180 centimeter høj.
Han har kort hår, briller og en pæreformet krop.
Da han gik fra plejehjemmet, var han iført en ternet skjorte og lange bukser.
Einar er dement og er før gået fra plejehjemmet. Han er godt gående og har ifølge politiet før gået fra Herlev til Vejby.
Han kan derfor befinde sig langt fra plejehjemmet i Vejby.
I opslag på Twitter opfordrer Nordsjællands Politi søndag til, at man kigger i haver, udhuse, skure og lignende efter Einar.
Nordsjællands Politi leder med hunde og sammen med med organisationen Missing People efter Einer, men hører gerne fra alle, der har set Einar.
Politiet kan kontaktes på telefon 114.