Dem synes bankkunderne bedst og mindst om i 2017

Bankkunderne har igen vendt tommelen nedad til Nordea, mens Arbejdernes Landsbank er klassens duks.
Det er niende år i træk, at Arbejdernes Landsbank topper listen.
Det er niende år i træk, at Arbejdernes Landsbank topper listen. Foto: Brian Bergmann/Scanpix

Analyseinstituttet Voxmeter har gennem hele 2017 spurgt omkring 1000 danskere hver uge, hvor tilfredse de er med deres bank. De bliver spurgt til bankernes rådgivning, produkter, priser og innovation.

Svarene er sammenfattet i en pointscore, som højest kan være på 11.000 point. Her er listen med de otte største banker:

* 1. Arbejdernes Landsbank 7539 point

* 2. Jyske Bank 6923 point

* 3. Spar Nord Bank 6729 point

* 4. Lån & Spar Bank 6481 point

* 5. Sydbank 6059 point

* 6. Nykredit Bank 5934 point

* 7. Danske Bank 5873 point

* 8. Nordea 4895 point

* Voxmeter har målt bankkundernes tilfredshed siden 2008. Arbejdernes Landsbank har indtaget førstepladsen de seneste ni år, mens Danske Bank og Nordea skiftevis har haft sidstepladsen.

* Pointscoren - den såkaldte CEM Score - er udviklet af Voxmeter og udtrykker en virksomheds "reelle kundebalance".

* Den udregnes dynamisk, så de områder, som kunden synes er vigtigst, vægtes højere i den kundes vurdering.

* Undersøgelsen er baseret på 50.334 telefoninterview.

Kilde: Voxmeter

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.