Dem kan FCK møde i play-off-kampene

Efter den samlede sejr over Club Brugge skal FCK besejre en stærk modstander, for at komme i gruppespillet.

Disse seks modstandere kan FC København møde i play-off-kampene om at komme i gruppespillet i Champions League. Der er lodtrækning fredag middag.

Tilmeld dig gratis vores nyhedsbrev for flere nyheder.

*Udinese - italienerne endte på en imponerende 3.-plads i Serie A sidste sæson. Kun mestrene fra Juventus samt AC Milan var bedre.

*Lille - franskmændene endte på en 3.-plads i sidste sæson i Le Championnat. Kun mestrene fra Montpellier samt Paris Saint-Germain var bedre. Lille blev i øvrigt mestre og pokalvindere i sæsonen 2010-2011.

*Borussia Mönchengladbach - et ellers middelmådigt tysk hold forrige sæson blomstrede med den nye træner Lucien Favre op i sidste sæson i Bundesligaen, hvor det blev til en 4.-plads. Kun mestrene fra Dortmund samt Bayern München og Schalke 04 var bedre.

*Fenerbahce - den traditionsrige tyrkiske klub endte på en 2.-plads efter ærkerivalerne Galatasaray sidste sæson. Forrige sæson blev Fenerbahce tyrkiske mestre.

*Málaga - spanierne endte på en 4.-plads sidste sæson kun overgået af mestrene fra Real Madrid samt FC Barcelona og Valencia. Málaga har dog økonomiske problemer og har solgt centrale spillere i sommerpausen.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.