Ved et delstatsvalg i Hessen, der finder sted samtidig med det tyske forbundsdagsvalg, har den konservativt-liberale regeringskoalition mellem CDU og FDP tabt valget
FDP kommer således ikke ind i delstatsparlamentet, hvilket betyder, at den fremtidige magtfordeling er uklar.
Under ledelse af Hessens ministerpræsident, Volker Bouffier, er CDU forblevet det stærkeste parti i Hessen
Det euro-skeptiske AfD kommer heller ikke ind i delstatens landdag, mens det stærkt venstreorienterede parti Die Linke ligger lige på spærregrænsen. Hvis Die Linke ikke kommer ind, så har SPD og miljøpartiet De Grønne et flertal.
De 4,4 millioner vælgere i Hessen har haft hele fire stemmer - to til Forbundsdagen og to til den nye landdag i Wiesbaden.
De kommende regeringsforhandlinger afhænger af, hvorvidt Die Linke kommer ind i delstatsparlamentet.
/ritzau/DPA