Det kan godt være, kronprins Frederik på det seneste har været i vælten med en helt anden kvinde, men hjemme på slottet hersker familieidyllen.
I hvert fald er det indtrykket i en video, som kongehuset har delt på Instagram.
Her kan vi alle nyde, hvordan hele familien pynter juletræ sammen.
Prinsesse Josephine i en yndig bamsesweater, mens kronprins Frederik og prins Christian må op på en stige for at nå toppen på det flotte træ.
Kronprins Frederik og kronprinsesse Mary pynter deres flotte juletræ i Riddersalen i Frederik VIII’s Palæ på Amalienborg og får selvfølgelig hjælp af alle deres fire børn, prins Christian, 18, prinsesse Isabella, 16, prins Vincent og prinsesse Josephine, på 12 år.
Mens Frank Sinatra gjalder ud af højtaleren med "Santa Claus is coming to town" bliver der pyntet på livet løs.
Prinsesse Isabella er synligt godt tilfreds med sin indsats og kronprinsesse Mary får også tid til at nusse lidt om familiens hund, der bjæffer lystigt til samme Frank Sinatra.
I teksten til videoen, lyder det.
- Julehilsen fra Kronprinsfamilien, der forleden pyntede familiens juletræ i Riddersalen i Frederik VIII’s Palæ på Amalienborg.
Du kan selv nyde videoen lige herunder.