Bassisten Chi Cheng fra bandet Deftones kom i november ud for en trafikulykke og pådrog sig alvorlige kvæstelser, som resulterede i, at bassisten endte i koma.
Efter at Chi tidligere har ligget i respirator, kan han nu trække vejret selv, men der er ikke yderligere tegn på, at han vågner af komaen.
Deftones har holdt en tre måneders pause, og har nu taget den beslutning, at de vil forsætte med at optræde med den tidligere Quicksand-bassist Sergio Vega som stand-in for Chi Cheng.
"Chi ville altid arbejde og aldrig sætte tempoet ned. Derfor har vi det godt med at vende tilbage til live-scenen på Bamboozle. Sådan ville Chi have ønsket det og vi vil sikre at holde hans arv i live," fortæller rockgruppen.