Skrevet af Nicolai Cosedis Andersen, sport@avisen.dk
Stort set hvert AGF-angreb havde fra kampens
start, havde en Williams-fod med i spillet. Selv med to mand i ryggen og en bold i 1.
sals højde kunne angriberen holde fast og spille bolden videre.
AGF var på trods af udebanen reelt det eneste
hold på banen i de første 30 minutter. Aggressivt pres og flydende pasninger
blev omsat til en stor håndfuld chancer.
Ønskestart til ønskespiller
Mens Peter Graulund holdt sig på toppen som den
forreste AGF er, vandrede Dioh Williams omkring, som det passede ham. Først i højre og i venstre side men også i
midten af banen.
AGF-træner Ove Pedersen har kaldt Williams for
en ønskespiller. Og efter 30 minutter viste han hvorfor. En
glimrende indsats blev krydret med første AGF-scoring efter et fint samarbejde
med Jeremiah White.
Efter kampen kunne Ove Pedersen ikke skjule sin
tilfredshed med sin nye angriber:
- Det var en god debut, og så er det et
klassemål, han scorer. Han går godt nok kold i de sidste 20 minuter, og der
ville jeg gerne have haft en udskiftning mere. Men vi har stadig meget at lære
af hinanden.
SAS-ligaens tamme topscorer
Anden halvleg var for Williams og AGF mere tung.
Randers sad solidt på spillet og chancerne. Men end ikke SAS-ligaens topscorer Thomas Dalgaard virkede farlig søndag
på Essex Park.
Dalgaard blev skiftet ud, mens Williams fik hele
kampen til at vise de medrejste AGF-fans, hvad han kan. Og spilletid skal han
nok få meget mere af den nye AGF er. Spørgsmålet er blot, om liberianeren kan følge op på søndagens flotte
debut.