Begrebet danskhed er blevet diskuteret så meget, at det er gået hen og blevet årets ord ifølge et dommerpanel i P1-programmet Sprogpanelet.
Og det vil Dansk Folkepartis integrationsordfører, Martin Henriksen, gerne tage en del af æren for på sit partis vegne.
Han mener, at debatten om danskhed har været nødvendig.
- Jeg tror, at mange har haft et behov for at sætte ord på det at være dansk, men er blevet latterliggjort og talt ned til.
- Og det kan godt være, at det virker fjollet for nogen. Men jeg tror, at det har været vigtigt at sætte streg under, at det er helt legitimt at stå ved sin danskhed.
Martin Henriksens egen definition af danskhed handler om kultur og institutioner.
- For mig at se er det forholdsvist ligetil: Det er vores sprog, vores kultur og vores traditioner - herunder de kristne højtider.
- Og så er det vores grundlov, det er vores kongehus, og det er vores folkekirke.
- Det er ikke raketvidenskab, men det er der nogen, der har forsøgt at gøre det til, siger han.
I september deltog Martin Henriksen i DR2-programmet Debatten, hvor han netop diskuterede danskhed.
Det gjorde han blandt andet med elevrådsformanden fra Langkaer Gymnasium, Jens Philip Yazdani, som har en anden definition af danskhed end folketingspolitikeren.
- Danskhed er en følelse af at høre hjemme. Den opstår i kraft af et tilhørsforhold til Danmark, og det er for mig at se det eneste kriterie, siger gymnasieeleven, der er født og opvokset i Danmark med et udenlandsk efternavn.
Han forstår ikke, hvorfor begrebet danskhed har fyldt så meget i år, som tilfældet er.
- Det er ret vildt, og det er også ærgerligt. Diskussionen er blevet brugt som et angreb og et forsøg på at opsætte skillelinjer i samfundet og skælde mennesker ud.
- Meget af debatten er foregået ved at slå folk i hovedet med, at de gør ting, der gør dem mindre danske end alle andre.
- Jeg håber da på, at dansk kultur kan være så favnende og bred, at der er plads til os alle, siger Jens Philip Yazdani.
Danskhed løb med titlen som årets ord foran ord som smykkelov, faktaresistent, postfaktuel og topskat.
/ritzau/