Nu om dage betragtes enhver tid, man ikke er på arbejdsmarkedet, som spildtid.
Derfor har reformerne af dagpenge, kontanthjælp, SU og førtidspension alle det samme formål: At forhindre borgerne i at tilbringe mere tid end højest nødvendigt på andet end at være på arbejdsmarkedet.
Sådan lyder det fra ph.d.-studerende Mathias Herup Nielsen i et debatindlæg på Information.dk, hvor han sammenligner systemet med et rullebånd i lufthavnen, hvor enhver spildtid er negativt og uden formål i sig selv.
Pisk pakkes ind i kærlighed
- Er det ikke netop en sådan rullebåndslogik, der med de senere års reformbølger tydeligt har sat sig igennem i den velfærdsstatens rationalitet? Der betragter alle kroppe som arbejdsmarkedspotentiale, parate til at yde en indsats, og som med den ene hånd blokerer for adgang til førtidspension, mens den anden skyndsomt genner mennesker på dagpenge, kontanthjælp og SU fremad? skriver han blandt andet i debatindlægget.
Samtidig pakkes reformerne ind i, at det er for borgernes egen skyld: Det er synd for dem, at de skal sidde passivt uden for arbejdsmarkedet, når det nu er i jobbet, man realiserer sig selv og giver livet indhold. På den måde pakkes pisk ind i moral og kærlighed, påpeger Mathias Herup Nielsen.
Borgerne protesterer
Han har dog bemærket protester mod hele den logik i befolkningen, for eksempel studerende, der insisterer på, at det er nødvendigt at fordybe sig i stedet for at skøjte gennem uddannelsen, og arbejdsløse, der nægter at tage ud i endnu en arbejdsprøvning.
Indlægget har skabt en del debat på Information.dk, hvor de fleste giver skribenten ret.
- Passivitet er ikke bare u(arbejds)moralsk, det er nu blevet nærmest kriminelt. Man skal ville noget. Hele tiden. Hele tiden være undervejs. På farten. I forandring. I acceleration, skriver Lise Lotte Rahbek for eksempel i en kommentar.