"Vi ser gang på gang, at elever, som ikke forlader folkeskolen med topkarakterer, blomstrer op og â??får mod på uddannelse i gymnasiet. Disse unge skal vi støtte og hjælpe. Det gør vi ikke ved at sætte høje karakterkrav," siger Annette Nordstrøm Hansen, formand for Gymnasieskolernes Lærerforening.

"Hvis man ved en kommende justering af gymnasiereformen vil se på adgangen til gymnasieuddannelserne, skulle man styrke vejledningen af alle unge i folkeskolens ældste klasser, udfordre dem i deres valg af ungdomsuddannelse, og så skulle man styrke vurderingen af de unges uddannelsesparathed," siger GL-formanden, og forklarer: "I dag går den samlede mængde vejledningsressourcer stort set udelukkende til de anslåede 20 procent af eleverne i 8. klasse, der ikke på det faglige niveau opnår karakteren 4 i gennemsnit. De resterende 80 procent af eleverne er mere eller mindre overladt til sig selv. Det duer ikke."

Alle elever skal træffe deres valg af ungdomsuddannelse på et oplyst grundlag. Det forudsætter, at de bl.a. gennem en styrket vejledningsindsats har dannet sig et bredt og dækkende overblik over de muligheder og udfordringer, der ligger i de enkelte uddannelser.

Eleverne skal have gode faglige forudsætninger for at komme i gymnasiet, men en undersøgelse, som Danmarks Evalueringsinstitut sidste år offentliggjorde, viste, at elevernes motivation til uddannelse er mere afgørende for, hvordan de klarer sig i gymnasiet end deres karakterer. Eleverne skal have viljen til at ville lære og fordybe sig og råstyrken til at stå imod, når noget bliver svært. Desuden skal eleverne være åbne for at samarbejde med andre og besidde de sociale kompetencer, der ligger i samarbejdets ædle kunst.

"I stedet for at fastsætte simple karakterkrav skal hver enkelt elev have tydelig besked om, hvad vi forventer og kræver i gymnasierne, såvel fagligt, personligt som socialt," slutter GL-formanden.