Dette er en pressemeddelelse leveret af Via Ritzau.
"Vi ser gang på gang, at elever, som ikke forlader folkeskolen med topkarakterer, blomstrer op og â??får mod på uddannelse i gymnasiet. Disse unge skal vi støtte og hjælpe. Det gør vi ikke ved at sætte høje karakterkrav," siger Annette Nordstrøm Hansen, formand for Gymnasieskolernes Lærerforening.
"Hvis man ved en kommende justering af gymnasiereformen vil se på adgangen til gymnasieuddannelserne, skulle man styrke vejledningen af alle unge i folkeskolens ældste klasser, udfordre dem i deres valg af ungdomsuddannelse, og så skulle man styrke vurderingen af de unges uddannelsesparathed," siger GL-formanden, og forklarer: "I dag går den samlede mængde vejledningsressourcer stort set udelukkende til de anslåede 20 procent af eleverne i 8. klasse, der ikke på det faglige niveau opnår karakteren 4 i gennemsnit. De resterende 80 procent af eleverne er mere eller mindre overladt til sig selv. Det duer ikke."
Alle elever skal træffe deres valg af ungdomsuddannelse på et oplyst grundlag. Det forudsætter, at de bl.a. gennem en styrket vejledningsindsats har dannet sig et bredt og dækkende overblik over de muligheder og udfordringer, der ligger i de enkelte uddannelser.
Eleverne skal have gode faglige forudsætninger for at komme i gymnasiet, men en undersøgelse, som Danmarks Evalueringsinstitut sidste år offentliggjorde, viste, at elevernes motivation til uddannelse er mere afgørende for, hvordan de klarer sig i gymnasiet end deres karakterer. Eleverne skal have viljen til at ville lære og fordybe sig og råstyrken til at stå imod, når noget bliver svært. Desuden skal eleverne være åbne for at samarbejde med andre og besidde de sociale kompetencer, der ligger i samarbejdets ædle kunst.
"I stedet for at fastsætte simple karakterkrav skal hver enkelt elev have tydelig besked om, hvad vi forventer og kræver i gymnasierne, såvel fagligt, personligt som socialt," slutter GL-formanden.
Dette er en pressemeddelelse leveret af Via Ritzau.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.