»Hvis rotterne får fire frem for tre kuld på et år, så udvikler de sig med omkring 30 procent mere på et år,« forklarer seniorforsker i skadedyr på Danmarks JordbrugsForskning, Jens Lodal.
Drægtig i december
Og det er det der sker. I 1980"erne og 90"erne var der omkring 100.000 anmeldelser om rotter om året, men de seneste år er tallet steget til 130.000, oplyser Miljøstyrelsen.
Jens Lodal mener, at stigningen skyldes, at rotterne yngler i flere måneder. Han har set hunner, som helt unormalt er drægtige i december og februar.
»Når der er flere kræftpatienter, laver man en handleplan mod kræft. På samme måde burde man lave en handleplan mod rotter, når bestanden stiger,« mener han.