Så er listen over de mest indtjenende musikere det sidste års tid på gaden.
Og det viser sig, at det er de rutinerede kræfter, som lagde fundamentet til deres nu ekstremt indbringende forretning helt tilbage i 80'erne, der stadig gør det rigtig, rigitg godt.
Det er 'old timere' som U2, Bruce Springsteen og Madonna, der pryder top ti på listen, som magasinet Forbes har stykket sammen. Fra juni 2009 til juni 2010 tegner de tre sig for omkring to milliarder kroner, hvilket er omkring halvdelen af, hvad top ti skrabede sammen alt i alt.
Topscoreren er irske U2, der med en verdens turne med 1,3 millioner solgte billetter indkasserede omkring 745 millioner. På andenpladsen finder man de australske røvballerockere AC/DC, der det sidste års tid har kunnet stikke 654 millioner kroner i kængurupungen.
Den power-dansende Beyonce med den hypermobile rumpe indtager tredjepladsen på listen. Med knap 500 millioner er hun dermed også den højest placerede kvindelige musiker.
Et kig ned over den øvrige liste viser navne som: 4) Bruce Sprinsteen, 5) Britney Spears, 6) Jay-Z, 7) Lady Gaga, 8) Madonna, 9) Kenny Chesney, 10) Black Eyed Peas.