De Radikale opgiver at kæmpe imod Arne-pension. Det bliver for svært, når både Danmarksdemokraterne og Venstre nu støtter ordningen.
Det siger politisk ordfører i De Radikale, Andreas Steenberg, til Børsen.
- Vi har jo stemt imod den og er jo ikke tilhængere af den, men det ser svært ud, når både Inger Støjberg og Jakob Ellemann er for den, siger ordføreren.
Men hvis Arne skal have lov til at gå tidligt på pension, må argumentet for efterlønnen bortfalde, lyder det fra Andreas Steenberg.
Ifølge De Radikale dækker de to ordninger nemlig over stort set det samme.
De Radikale lancerede ønsket om at udfase efterlønnen i sin 2030-plan, som blev præsenteret onsdag.
Arne-pension blev vedtaget i 2020 af et flertal bestående af Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og SF.
Men siden har Venstre meldt ud, at de freder ordningen.
Partiets formand Jakob Ellemann-Jensen har sagt til Avisen Danmark, at partiet ikke vil skabe utryghed for dem, som har fået tildelt Arne-pension.
Da den tidligere udlændinge- og integrationsminister, Inger Støjberg, lancerede sit parti, Danmarksdemokraterne, sagde hun også, at hun ikke var modstander af retten til tidlig pension.
Arne-pension giver ret til, at personer, som har været mere end 40 år på arbejdsmarkedet, kan gå tidligere på pension.
Konservative holder fast i, at de er modstandere af Arne-pension. Partiet mener, at ordningen skader dansk økonomi. Det siger partiets beskæftigelsesordfører, Niels Flemming Hansen, til Børsen.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.