Den paralympiske feber hersker i England. Ny undersøgelse viser, at de paralympiske lege i London vil trække flere britiske tv-seere til, end de olympiske lege gjorde.
Det er det engelske undersøgelsesbureau ComRes, der har forhørt sig om de paralympiske lege blandt den britiske befolkning. Undersøgelsen viser, at 45 procent af befolkningen har tænkt sig at se ligeså meget paralympisk tv, som de så tv fra OL.
Yderligere 10 procent har endda tænkt sig at intensivere tv-kiggeriet under de paralympiske lege i forhold til de olympiske konkurrencer.
Undersøgelsen viser også, at 44 procent af befolkningen på forhånd har glædet sig til de paralympiske lege i London.
Blot 34 procent af den engelske befolkning så frem til OL i London.
Til sidst konkluderer undersøgelsen, at fire ud fem briter tror på, at de paralympiske lege vil øge kendskabet til handicapidræt.
/ritzau/