Af Tania Lousdal, Sagnlandet Lejre / Videnskab.dk
De fleste ved, at julen er en gammel tradition. De fleste ved også, at det, danskerne fejrer juleaften, er Jesu fødsel. Eller i hvert fald at det er det, der er vores undskyldning for at proppe hovedet med and, bytte gaver og gå til massevis af våde julefrokoster.
Men sådan har det ikke altid været.
For i Norden har vi fejret jul, længe før vi kendte historien om det lille barn, der blev født en mørk nat i en stald i Bethlehem. Det skriver Videnskab.dk.
Ordet 'jul' kan vi spore tilbage til vikingetiden - det kommer af udtrykket at 'Drikke Jul', som bliver brugt det norske 'Haraldskvadet'.
Læs også hos Videnskab.dk: Se flot animation af kæmpe vikingetidsbeboelse
At 'Drikke Jul' var en skik, hvor man skålede til ære for de nordiske guder og ønskede for et godt og frodigt nyt år.
Det at 'Drikke Jul' var en af de traditioner, der knyttede sig til vikingernes hedenske midvinterfester, hvor kernen var et æde- og drikkegilde af dimensioner, der uden problemer matcher den moderne version og desuden var en torn i øjet på kristne missionærer.
Netop Nordens første kristne har haft noget af en opgave foran sig.
Læs også hos Videnskab.dk: Sådan skruer du ned for tømmermændene
For hvordan overbeviser man et folk med viljestærke og krigeriske guder i hobetal om, at troen på en gut der, uden at stritte imod, lod sig henrette og fandt sig i at blive hængt til skue på et kors, er vejen frem? Opgaven bliver kun større, hvis man i samme sætning skal sætte prop i øltønden og forbyde årets største fest!
Derfor gjorde vikingetidens kristne noget andet: De lod hedningene beholde deres traditionelle æde- og drikkegilde, men fik dem til at skåle for Jesus og Jomfru Maria i stedet for Odin og Thor.
Læs også hos Videnskab.dk: Se 3D-animation af Danmarks vikingeborg ved Køge
De kristne var snedige! Men trods opfindsomhed og bryggeregler var det ikke alt, der lykkedes for dem.
For selvom de måske nok fik konverteret en hedensk uskik til en kristen fejring var der (mindst) en enkelt ændring, de forsøgte at indføre, men som glippede - i hvert fald i Danmark.
Havde Nordens første kristne fået deres vilje, ville vi 24. december have fejret 'Kristmesse', den danske version af det navn som det lykkedes at indføre i England, hvor vi alle kender decembers højdepunkt under navnet 'Christmas'.
Andre artikler hos Videnskab.dk:
Hvad giver et godt julehit?
Kan man få ’mad-tømmermænd’?
Hvilke vikinger var mest barske: Danske eller norske?