Glæden i den borgerlige lejr over Karen Jespersens tilkomst er vendt til en frygt fra de konservative om, at hun kunne komme til at stjæle mandater fra partiet og blive et problem for hele regeringen. Det skriver Berlingske.
De konservatives bekymring tager udspring i to meningsmålinger, som viser, at Karen Jespersen næsten udelukkende vil tage mandater fra Dansk Folkeparti og de konservative, mens Socialdemokraterne klarer frisag.
Flere Venstrefolk er dog fortrøstningsfulde. De påpeger, at Karen Jespersens profil sigter stærkt mod flygtningepolitikken, og når den er til diskussion, er det sjældent Socialdemokraterne, der vinder noget politis, mener de.