Fra torsdag er det et krav at bære mundbind på alle fællesarealer på landets uddannelsesinstitutioner.
Og nu kommer undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) med en hjælpende hånd til de studerende, som får problemer med få køb af mundbind til at passe ind i budgettet.
Det oplyser undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) på et pressemøde søndag.
- Hvis man ikke har råd til mundbind, kan man hente det på kommunen, siger ministeren.
De studerende skal altså ikke som udgangspunkt regne med, at de kan få adgang til de gratis mundbind på skolerne og uddannelsesstederne, selvom den enkelte institution kan vælge at gøre det.
De studerende på landets uddannelsesinstitutioner skal bære mundbind på gangarealer og fællesområder som kantiner - men ikke i klasselokaler.