Mona Sahlin tager telefonen på en golfbane et hemmeligt sted i Sverige. Hun har været nærmest umulig at få fat i. Nyhedsavisen har forsøgt at få et interview, lige siden hun blev valgt som leder af Socialdemokraterne i marts. Uden held.

Den 50-årige partileder havde for travlt med sine mange rundture i Sveriges valgdistrikter og sine møder med personer som den tidligere FN-chef Kofi Annan og palæstinensernes Mahmoud Abbas. Eller med at udtale sig til svensk presse om den store fremgang, Socialdemokraterne har opnået med Mona Sahlin i spidsen. Den seneste måling giver partiet 46,3 procent af de svenske stemmer – det højeste tal i 13 år.

Men det hjælper at have Sahlins danske modstykke, Helle Thorning-Schmidt, som chefredaktør for en dag, og pludselig lykkes det at få en aftale.

»Det er jo ikke, fordi jeg ikke vil snakke med danske medier, men det har været en travl periode, og så har jeg valgt at koncentrere mig om den svenske presse. Jeg har jo ikke så mange vælgere i Danmark,« ler Sahlin fra golfbanen, hvor hun har søgt ly for pressen.

Fældet af Toblerone

Mona Sahlin er en omstridt kvinde i Sverige. I 1995 var hun kronprinsesse i Socialdemokraternas top, men snublede i en Toblerone. Medierne afslørede, at hun havde købt chokolade, tøj og andre varer på et af regeringens kreditkort. Tobleroneaffæren, som sagen blev døbt i medierne, kostede hende posten som vicestatsminister, og hun gik ud af politik. Efter et par år kæmpede hun sig tilbage, og vælgerne ser ud til at have tilgivet chokolade-sagen.

»Det var en meget hård tid, som jeg lærte meget af. Det var ikke sjovt. Men i dag tror jeg ikke, Tobleroneaffæren er den store belastning. Det er 12 år siden, og i Sverige er det det antal år, man får, når man idømmes livstidsstraf,« siger Sahlin.

Mona Sahlins mission er at dreje Sverige til venstre ved næste valg i 2010. Men som tidligere integrationsminister er indvandring også en af hendes store temaer.

Møde med fjenden

Sahlin langer ud efter sprogtests og test af danskhed og kritiserer skarpt den svenske version af Dansk Folkeparti, Sverigedemokraterne. Som den første svenske partileder mødte hun i sidste uge Sverigedemokraterne i en tv-duel.

»De er godt nok noget mindre end Dansk Folkeparti, men de indvandrerfjendtlige partier er stadig farlige. Derfor er det vigtigt at tale dem imod og markere, at vi ikke vil give os.«

Netop Sverigedemokraterne kan ikke engang finde et sted at holde årsmøde i Sverige. Ignorerer I ikke bare indvandrerkritikerne?

»Nej, det gør vi ikke. Jeg har selv sagt, at integrationspolitikken er mislykkedes. Men vi skal altså bekæmpe diskrimination af indvandrere og hjælpe dem. På det punkt er Sverigedemokraterne et skrækkeligt parti. Men de er ikke ulovlige, og derfor skal de selvfølgelig have et sted at mødes.«

Men er det ikke nødvendigt med en stram indvandrerpolitik for at sikre velfærdsstaten?

»Nej, det mener jeg ikke. De lande som kan lokke flere til, der kan leve og bo og arbejde, de kommer til at få en bedre fremtid. Europas lande må hjælpes om at tage bedre imod flygtninge, ikke mindst dem fra Irak. Vi skal behandle vores indvandrere ordentligt. Og der synes jeg, der er meget at kritisere i den danske politik«

Mona Sahlins telefon er ved at løbe tør for strøm på golfbanen i Sverige. Men Nyhedsavisen når lige at få et par ord om S-lederens store idol, Bruce Springsteen, som hun har været fan af i mange år. Hendes yndlingsalbum med den amerikanske rockmusiker er The Rising . En titel, der ligeså vel kunne være overskriften til historien om de seneste måneder i Mona Sahlins liv.