I ti måneder har Sagar Berai forsøgt at få politiet i den indiske by Noida til at finde hans 12-årige barnebarn. I ti måneder har politiet ignoreret ham.

Indtil nu.

29. december opdagede indisk politi, hvilken skæbne Berais barnebarn og mange andre af byens forsvundne børn har fået, da 17 lig blev fundet parteret i kloakken bag en rigmands hus i forstaden til New Delhi.

Forretningsmanden Mohinder Pandher er nu anholdt for mordene sammen med sin tjener. De to mænd er den seneste uge ikke kun blevet anklaget for mordene på indtil videre 17 mennesker. Sagen er samtidig blevet kædet sammen med international organtyveri, børneporno og kannibalisme.

Forældre tiggede om hjælp

Men sagens bestialske brutalitet overskygges af den ligegyldighed, politiet har udvist over for de næsten 40 fattige familier, som har forsøgt at melde deres børn savnet de sidste to år.

»Jeg er ikke alene,« siger Sagar Berai og fortsætter:

»Utallige af mine naboer har boet på politistationens dørtrin og tigget om hjælp til at finde deres børn. Der er forsvundet så mange de sidste to år,« siger han til The Guardian.

Da en af hans naboer Vandana Sarkar i oktober forsøgte at melde sin 20-årige datter Pinky savnet, blev hun mødt med grusom ligegyldighed.

»Hvorfor har I mennesker så mange børn, hvis I ikke kan holde øje med dem,« sagde betjenten, mens han grinede, fortæller hun til New York Times.

Nu ved Vandana Sarker, hvad der er sket med Pinky. Resterne af datterens lig blev fundet sammen med de 16 andre parterede kroppe.

»Jeg fik ingenting af hende. Jeg så kun hendes hvide bukser fuldstændig smurt ind i blod. Jeg kan slet ikke forestille mig, hvad de har gjort ved hende,« siger hun til The Guardian.

Fattige er ligegyldige

Sagen har rystet Indien, og folkestemningen har fået politiet i delstaten til at suspendere seks betjente og indlede en efterforskning i, hvorfor der ikke blev lyttet til de fattige familier. Men i Indien kender de fleste svaret. Politi og retsvæsen har længe stået for skud, fordi retfærdighed i landet kun har været forbeholdt de folk, som kunne betale for den.

»At suspendere et par betjente og forflytte andre efter hver skandale tjener intet andet formål end at dæmpe befolkningens vrede og lægge låg på sagen. De gør ikke noget, de lader bare som om, de gør noget,« skriver avisen The Hindu i en leder.

Vreden over politiets manglende indsats i jagten på de forsvundne børn nåede nye højder, da det kom frem, at den hovedanklagede, Mohinder Pandher, for 13 måneder siden rent faktisk var til afhøring hos politiet, efter flere naboer havde anklaget ham for at stå bag deres børns forsvinden.

Pandher tilbragte en enkelt aften på politistationen. Så skete der ikke mere.

Fik erstatning

Tilbage står de efterladte familier. Nogle af dem har fået en erstatning på 65.000 kroner for deres børns liv fra den indiske delstat.

Men for mange af dem er det ikke nok.

»Mit barns liv er mere værd en det. Det er som om, de vil købe min tavshed, men jeg vil ikke tie,« siger Vandana Sarker til New York Times og viser checken til avisens reporter.

Vandana Sarker ved ikke, hvad hun skal gøre ved den. Hun kan ikke åbne en bankkonto, fordi hun er fattig og uden papirer, og hun har aldrig før set en check. Hun håber, at pengene kan hjælpe hendes nu forældreløse barnebarn til et bedre liv, men hun ville ønske, at de var kommet noget før.

»Alting ville have været anderledes, hvis jeg havde været rig. Så ville jeg have kunnet bestikke politiet til at finde min datter,« siger hun.