Efter seerne og dommerne havde fældet deres dom over indsatsen for parrene ved fredagens "Vild med dans", stod det klart at enten Andrea og dansepartneren Eugene eller Joel og hans partner Jenna, måtte forlade programmet.
De to par endte i om-dans og måtte på gulvet på ny, mens seerne atter måtte til telefonerne. Mod alle odds blev det Andrea Lykke Oehlenschlæger og Eugin Miu, der fredag måtte forlade det populære program.
Bookmakerne havde ellers spået musical-stjernen store chancer for at gå hen og vinde programmet i sidste ende.
Dommerne havde også været meget begejstret for parrets indsats. De indkasserede således imponerende 25 point af dommerne i fredagens program, som var det tredje af slagsen. Dermed var de det par, der - ifølge dommerne - gjorde det fjerde bedst.
Parret, der fik allerflest dommerpoint fredag aften, blev Caspar og Malene.
Det blev til tre fredage i "Vild med dans" for Andrea og Eugene. Scanpix