Norge har i efterhånden et par årtier været de danske håndboldkvinders onde ånd. Gang på gang har Norge dukket Danmark, om det så har været i testkampe eller ved slutrunder.
Det i sig selv gør ondt i den danske selvforståelse. Smerten bliver dog ikke mindre af, at nederlagene sker, mens trommehinderne tæskes i stykker af enerverende kobjælder fra lægterne.
Hvor klappepølser agerer lydtapet i de fleste danske håndboldhaller, så har norsk håndbold gennem alle årene været berømte og berygtede for kobjælderne, der med sin metalliske lyd kan trænge igennem det meste.
Også de danske spilleres trommehinder.
- De er skideirriterende. Jeg kan jo godt forstå fra Norges side, at det er fedt, for det skaber noget stemning og larm i hallen, men for modstanderne er det irriterende at høre på. Det er en træls lyd, siger den danske playmaker Mie Højlund.
Det er ikke kun adspurgt om forholdet til bjælderne, de danske spillere tænker over det.
Emma Friis, som helt ude på sin venstrefløj står tættest på tilskuerne, beretter om, at det er et tema blandt spillerne inden opgørene mod arvefjenden mod nord.
- Jeg har et dårligt forhold til kobjælder. De larmer virkelig meget, og vi snakker om dem hver gang. Det er virkelig en irriterende lyd, siger Ikast-fløjen.
- Men det er også kendetegnende for Norge, at hver gang man spiller mod dem, så er der larm på den måde. De er nok så vant til det, at de bare får energi af det.
Onsdag skal danskerne igen forsøge at få gjort op med det resultatmæssige kompleks mod Norge til lyden af kobjælder.
En lille fraktion på små 100 norske fans har i hvert fald til de øvrige kampe indfundet sig i den ellers ganske tomme hal i Ljubljana med bjælderne som "våben".
Men er det i grunden federe at spille i en tom hal uden stemning end at skulle trækkes med bjælderne?
- Den er svær. Så tager jeg måske alligevel kobjælderne. Så føler jeg alligevel, der er lidt stemning, siger Mie Højlund med et smil.
Kampen mod Norge, som givetvis kommer til at afgøre den danske EM-skæbne, spilles onsdag klokken 20.30.
/ritzau/