Af Per Thiemann, peth@avisen.dk
Påsatte brande har den seneste uge fortæret skoler og forkullet containere i flere danske byer.
Alene i den forgangne weekend har Rigspolitiet kunnet tælle til 21 store og 570 små brande – mange påsat af unge nydanskere.
Fredag gik over 1.000 muslimer gennem Københavns gader og råbte taktfast: Hån og hetz – ytringsfrihed er en pest! .
Vreden og ødelæggelserne skyldes ikke social fattigdom eller marginalisering, men et religiøst had til demokratiet, vurderer iransk-fødte Mehdi Mozaffari, der er professor i islamisme ved Århus Universitet.
Lærer det fra nettet
»Det er meget vigtigt at holde sig for øje, at de brænder de demokratiske skoler ned, men ikke koranskolerne. Det er altså ikke et angreb på skolerne, men en kamp mod det system, der lærer dem om demokratiet,« siger Mehdi Mozaffari.
Han vurderer, at kampen mod demokratiet skyldes, at de unge mener, at demokrati er imod Allahs vilje, og at de ikke forstår fordelene ved det.
»De lærer det fra nettet og de arabiske tv-stationer, som de konstant bliver påvirket af. Det får dem til at opfatte Danmark som en kampscene. De bor fysisk i Gellerup eller Vollsmose, men er mentalt i Afghanistan,« siger Mehdi Mozaffari.
Løsningen er ikke undskyldninger og imødekommenhed, men at vise konsekvens. Det mener Sardar Sharif, der er irakisk-født kurder og initiativtager til en ungdomsforening for demokratiske kurdere i København, som skal forebygge, at de unge ender i kriminalitet.
»Det her er ikke samfundets skyld. Jeg ser ikke Danmark som et racistisk land. Tværtimod kommer der flere og flere indvandrere i arbejde,« siger Sardar Sharif. Ansvaret skal placeres hos de unges forældre, mener han.
»Der er flere af de her unge, som er overladt til sig selv af deres forældre. Nogle af forældrene er endda helt kolde, når de opdager, hvad deres barn har lavet. Gellerupparkens formand vil smide forældrene ud af deres lejligheder, hvis deres børn begår hærværk. Det er hårdt, men det er nok sådan noget, der skal til,« siger Sardar Sharif.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.