Stigende elpriser i hele Europa har sat en desperat jagt ind på at spare på strømmen i næsten hver en husholdning.
I England er priserne også tordnet i vejret, og det har fået folk til at stimle sammen i spare-råds-grupper på blandt andet facebook, hvor de deler deres bedste tips og tricks.
Sæsonen for at tørre tøj udendørs er på kraftigt tilbagetog og mange vil gøre alt, hvad de kan for at undgå at have tørretumbleren kørende i evigheder.
Mange bruger et ganske simpelt tricks – de sætter tøjet til at centrifugere en ekstra gang i vaskemaskinen, før de hænger det op.
Flere brugere foreslår også at man kan spare på tiden, som tørretumbleren kører, ved at lægge et tørt håndklæde ind og lade det tumble sammen med det våde tøj i 20 minutter. Det skulle angiveligt suge en masse vand ud af tøjet og dermed reducere tørretiden.
En anden ganske populær ting i de engelske husholdninger er opvarmede, elektriske tørrestativer. Det kan også findes i forskellige danske butikker.
Elektrisk tørrestativ – bruger det ikke el? Tænker du måske. Jo, det bruger el. Men ikke i nærheden af, hvad en tørretumbler kan konsumere på en tørring – alt afhængig af dens alder og energimærke.