Ledelsen i DBU er så skuffet over den mudrede grønsvær i Parken, at det kan komme på tale at flytte Danmarks landskampe til et andet stadion, hvis ikke forholdene bliver forbedret.
»Det er ingen naturlov, at landskampe skal spilles i Parken, og i øjeblikket bekræfter vores brug af Århus Stadion os i, at vi har en attraktiv vare, som sagtens kan generere stor interesse andre steder i landet,« siger DBU generalsekretær Jim Stjerne Hansen ifølge Politiken.dk.
DBU har kontrakt med Parken til og med 2009. SOKI