Et af de store stridspunkter i landsholdskonflikten har handlet om de kommercielle rettigheder, og i den nye landsholdsaftale, der kom på plads lørdag, har man fundet en løsning, der både sikrer DBU og spillerne øgede indtægter.
Det siger DBU's formand, Jesper Møller, der bruger en terminologi med en voksende lagkage.
Ser man på indholdet i den nye aftale, er der flere punkter, som umiddelbart synes som en udgift for DBU, da spillernes vilkår forbedres med chartrede fly til alle udekampe, flere behandlere, en privat kok samt forbedrede træningsbaner i Danmark.
Men de udgifter kan ifølge Jesper Møller hentes under de nye rammer for kommercielle rettigheder.
- DBU får kommercielle muligheder, som gør det muligt at tjene flere penge fremadrettet, så DBU på den måde gør lagkagen større.
- Det er meget teknisk, men vi kan blandt andet bruge holdfotoet meget mere, og det har vores kommercielle afdeling ønsket, siger Jesper Møller.
Han fortæller, at DBU's tre advokater kalder rammerne for de kommercielle rettigheder meget mere præcise end i den gamle landsholdsaftale fra 2015, hvor uenigheder om de kommercielle rettigheder medførte, at DBU tabte over to millioner kroner til Spillerforeningen i en voldgiftssag.
Et andet stridspunkt i forhandlingerne om en ny aftale har været, hvorvidt DBU er arbejdsgiver for landsholdsspillerne eller ej.
Det spørgsmål er blevet sparket til hjørne, og hjørnesparket bliver muligvis først taget om seks år. Parter er blevet enige om at være uenige.
- Spørgsmålet er landet på samme måde, som det var tilfældet i aftalen for U21-landsholdet og kvindelandsholdet sidste år. Det principielle spørgsmål er parkeret, så der er ikke en afklaring på spørgsmålet.
- Det er ikke noget, der ligger og ulmer, for nu har vi en seksårig aftale, selv om vi og spillerne har et forskelligt syn på det her område, siger Jesper Møller.
Den tidligere landsholdsaftale løb ud efter VM-slutrunden.
Allerede i januar begyndte forhandlingerne om en ny aftale, men direktørerne Claus Bretton-Meyer (DBU) og Mads Øland (Spillerforeningen) kunne ikke enes, og forhandlingsklimaet er i flere medier beskrevet som dårligt.
Der kom skred i forhandlingerne, da DBU i stedet satte formand Jesper Møller og næstformændene Bent Clausen og Thomas Christensen som frontmænd ved forhandlingsbordet, mens Spillerforeningen var repræsenteret af William Kvist samt Simon Kjær på en telefonforbindelse.
Dertil kom parternes rådgivere og advokater.
Jesper Møller ser ikke noget problem i, at DBU's direktør, Claus Bretton-Meyer, ikke var en del af de afsluttende forhandlinger.
Kan man godt have en direktør, der ikke forhandler om så central en beslutning?
- Han har selvfølgelig været med i det omfang, det er nødvendigt. Vi har trukket på DBU's kommercielle folk, og vi har trukket på DBU's egen administration og på vores advokater - tre styks, siger Jesper Møller.
Men er det holdbart at have en direktør, som ikke kan deltage i forhandlingerne?
- Vi vurderede, at det var nødvendigt for at kunne nå en aftale. Det har været det samme på Spillerforeningens side.
Men er det en holdbar situation for DBU?
- Der er ingen, som siger, at det skal være sådan fremadrettet. Nu er vi tilbage i normal drift, efter at vi har fået en aftale.
- Når nogle forhandler i månedsvis og ikke kommer frem til en aftale, så skal der nogle gange nye øjne på. Så får man nogle nye vinkler, og det skete, da vi sad over for William Kvist, siger Jesper Møller.
/ritzau/