SELVFØLGELIG ’motiverer’ det en person til at tage et hvilket-som-helst arbejde – selv det usleste og ringest betalte – hvis det offentlige skærer i den ydelse, som han eller hun eller får.
Det er jo logik for perlehøns – ja, selv for Joachim B. Olsen & Co:
Giv de fattige mindre…stadig mindre…endnu mindre…og tag så endnu mere…for så kan de lære det!
Det er den borgerlige regerings logik, når den argumenterer for, hvorfor eksempelvis kontanthjælpsloftet er en god ide. Skær de svageste indkomst mere og mere – og de vil til sidst blive ’motiveret’ til at søge et-eller-andet arbejde.
Tag bare den tre-trins-model, som reelt er gennemført i de forløbne mange år, over for alle dem, der har de i forvejen laveste indtægter – folkepensionister, førtidspensionister, kontanthjælpsmodtagere, dagpengemodtagere, folk på sygeorlov og så videre:
For det første – fastfrys alle de ydelser, som udbetales, så værdien af dem langsomt, men sikkert udhules, fordi alle andres indkomst stiger.
For det andet – sørg for, at alle skattelettelser kun gælder dem, der har et arbejde, så gabet mellem dem, der har, og dem, der ikke har, hele tiden øges.
For det tredje – indfør et kontanthjælpsloft, som sikrer, at dem, der har allermindst, går direkte ned i indkomst, fordi vi skærer i den samlede hjælp, de måtte få.
DENNE BRUTALE politik – også kendt som markedsøkonomien i fuld galop – tager ingen hensyn. Resultatet er desværre stadig mere tydeligt – for de usympatiske og asociale konsekvenser er stadig voldsommere:
Fordi vi i efterhånden mange år har holdt ydelserne nede, kun givet skattelettelser til folk i job og nu også har kontanthjælpsloft, har vi både øget uligheden og fået en stadig større gruppe af folk, der lever i fattigdom. Det er en trist og forkert retning, som pågår år for år.
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) har i en ny analyse vist, at vi i dag – som en konsekvens af den førte politik – har 48.300 fattige børn.
Nogenlunde lige så mange, som bor i hele Roskilde. Eller næsten lige så mange, som hvis vi fyldte både Parken og Brøndby Stadion. Det er edderbankemig mange. Tragisk mange.
ALENE I 2016, som er sidste år, som er målt, fik vi 10.500 flere fattige børn i Danmark – og de steder, som udviklingen hurtigst går i den forkerte retning, er netop de steder, som i forvejen er hårdest ramt: Lolland-Falster, Sønderjylland, Langeland, Vestsjælland, Københavns vestegn.
Kristeligt Dagblad beskriver to af de hårdest ramte områder:
Slagelse Kommune har den største stigning. 6,7 procent af børnene i dag fattige. For to år siden var det 5,4 procent. I dag er det næsten to børn i en klasse med 28. Langeland Kommune har den største andel af fattige børn, idet 7,6 procent børn vokser op i en fattig familie.
Borgmestrene i de værst ramte kommuner, eksperter fra hjælpeorganisationer, socialarbejdere, skoleledere og økonomer siger alle, at stigningen i fattige børn klart skyldes kontanthjælpsloftet. Hør engang, hvad Jonas Schytz Juul, analysechef hos AE, understreger:
”Vores analyse viser, at børnefattigdommen stiger mest i de kommuner, der i forvejen har mange fattige. Man kan spørge, om kontanthjælpsloftet har bidraget til, at det bliver endnu sværere at vokse op som barn på Lolland og på Langeland end i kommuner som Egedal, Allerød eller Gentofte, hvor der er den mindste andel af fattige børn.”
Svaret er desværre ja – og hvor er det trist, at Danmark er blevet et land, hvor stadig flere børn vokser op i fattigdom, fordi regeringen straffer deres forældre økonomisk. Det kan vi simpelthen ikke være bekendt.
Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.