- Engang
vidste man altid, hvor man havde Venstre – fordi Anders Fogh Rasmussen
altid gjorde en dyd af at forberede vælgerne på, hvad der ville ske
efter et valg. I dag aner man intet om, hvilke hemmelige planer, som
statsministeren har liggende i sine skuffer – eller hvilke valgløfter
Fogh nu har tænkt sig at løbe fra. Siden valget i november har Fogh decideret brudt fem løfter.
Sådan skriver Nyhedsavisens chefredaktør David Trads i sin blog på Avisen.dk.
De fem løfter handler om skattereformen, hvor boligejerne nu
risikerer at blive brandbeskattet, asylområdet, ulandsbistanden,
lønstigninger til de offentligt ansatte og miljøområdet.
Ud over løftebrudene mener David Trads heller ikke det tjener
statsministeren til ære, at han endog som en tyv om natten kastet en
folkeafstemning om de fire danske
EU-forbehold – mod fælles mønt, mod fælles retspolitik, mod fælles
forsvar og mod fælles unionsborgerskab – på banen. Uden det mindste
varsel.
- I
valgkampen anklagede Fogh igen og igen Socialdemokraterne og den øvrige
opposition for at have ’hemmelige planer, som vælgerne ikke måtte se -
især om øget skat og om øget indvandring. I dag må enhver desværre
konstatere, at det forholder sig lige omvendt - idet det er
statsministeren, som er fuld af hemmelige planer og brudte løfter, skriver Trads.
Læs hele bloggen her.