Den tidligere fodboldspiller David Beckham har fået frataget sit kørekort i seks måneder, efter han har brugt sin mobiltelefon bag rattet i sin Bentley.
Det skriver flere medier heriblandt Sky News.
43-årige David Beckham blev taget i at tale telefon i november sidste år, mens han kørte på Great Portland Street i det centrale London.
Torsdag var David Beckham mødt op i Bromley Magistrates Court i London.
Domsafsigelsen var offentlig.
Den tidligere fodboldspiller erkendte sig skyldig.
Oprindeligt skulle sagen behandles i forrige måned under en administrativ proces, men den blev udskudt til torsdag, da David Beckham bekræftede, at han selv ville deltage.
I september sidste år - to måneder forinden han blev taget med telefonen i hånden - blev det rapporteret, at Beckham havde kørt for hurtigt. Han havde kørt 95 kilometer i timen i en zone, hvor man kun må køre 64 kilometer i timen.
For fartovertrædelsen modtog han seks såkaldte strafpoint, der svarer til mellem et og to klip i kørekortet herhjemme.
Ifølge de britiske myndigheders hjemmeside får man frataget sit kørekort, hvis man har 12 strafpoint. Beckham modtog yderligere seks strafpoint for at tale i telefon og landede dermed på 12 i alt.
Ud over fratagelsen af kørekortet har han fået en bøde på 750 pund - svarende til lidt over 6500 kroner.
David Beckham har spillet over 100 kampe for det engelske landshold, inden han indstillede sin fodboldkarriere i 2013.
Beckham er gift med den tidligere Spice Girl-sangerinde Victoria Beckham. Parret har tre sønner og en datter, og de bor i London.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.